Dronningborg Vandværk er glade for at kunne meddele sine forbruger at jeres vandmålere nu er blevet intelligente, og nu kan i snart også få glæde af det.
De nye digitale vandmålere er nemlig i stand til at sende alarmer, hvis du bliver ramt af en lækage eller et brud på din vandinstallation.
Vi kan nu se vandværkskundernes forbrug en gang i timen og opfanger dermed lækager meget hurtigere. Tidligere fik man som kunde en større overraskelse, når regningen først kom et år senere, men nu får kunderne besked med det samme og helt automatisk.
Vi er derfor glade for, at vi nu kan tilbyde den her tjeneste til kunderne. Det er skridt på vores digitale rejse og et eksempel på, hvordan digitale løsninger i stigende grad kan komme kunderne til gavn. I det her tilfælde ved at reducere vandspild og de omkostninger, der er forbundet med det.
Den nye ordning træder forventeligt i kraft fra den 1. oktober. Herfra vil alle kunder hos Dronningborg Vandværk automatisk modtage de nye SMS-alarmer, hvis der bliver registreret en hændelse.
Den ene er en lækagealarm, som du vil modtage, hvis vandmåleren løber uafbrudt i mere end et døgn. Det kan for eksempel være et toilet, der er løber.
Den anden type alarm er en brud-alarm, som du vil modtage, hvis du bruger mere en 250 liter vand på en halv time. Det kan nemlig være tegn på et brud på en vandledning. Det kan også være en haveslange, der ikke er blevet slukket eller teenageren, der tager et lidt for langt bad under bruseren.
Hvis der er tale om et bevidst merforbrug, skal man blot se bort fra SMS’en.