Den gældendende beredskabsplan kan rekvireres hos Dronningborg Vandværks formand el. kasserer, hvis man ikke allerede er på listen over parter der skal modtage denne.
__________________________________________________________________________________________
De nye anbefalinger om styrket beredskab handler også om, at drikkevand er en kritisk ressource, som hver enkelt borger skal forholde sig til.De klare anvisninger, der nu er kommet fra myndighederne, giver alle mulighed for at være forberedt bedst muligt, hvis krisen rammer.
Husk, at vand fra hanen er godt og billigere end flaskevand. Derfor er det ikke nødvendigt at købe en masse flaskevand for at være beredt.Så: Køb en vanddunk i passende størrelse –– og fyld den med godt, koldt vand fra hanen. Den skal bare opbevares i et køligt, mørkt rum, så kan vandet holde sig i flere måneder. Så har du altid vand til de tre dage, som myndighederne nu anbefaler.
Du har tre liter vand per person per døgn.
Det er vigtigt, at du kun bruger beholdere til drikkevand, som er godkendt til fødevarer – det kan for eksempel være beholdere af fødevaregodkendt plastik eller glas.
Beholderne skal rengøres før brug. Følg producentens vejledning.
Vandet skal være koldt, før det fyldes på beholderen.
Drikkevand skal opbevares i en lukket flaske eller beholder.
Vandet skal opbevares køligt (under stuetemperatur) og mørkt (uden direkte sollys). Så kan det holde sig i flere måneder.
Hav altid god hygiejne, når du håndterer fødevarer, herunder drikkevand.
Det kan være hensigtsmæssigt at skifte vandet i beholderne jævnligt, for eksempel efter to måneders opbevaring.
Vandet kan sagtens bruges til at vande blomster eller lignende, så smid det endelig ikke bare i afløbet.
Når du skifter vandet i beholderne, skal beholderne vaskes grundigt, før de bliver fyldt op igen. Husk at rengøre hele beholderen – også låget eller proppen.
Vand kan også opbevares i beholdere af fødevaregodkendt plastik eller glas i fryseren. Dette fungerer derefter både som backup drikkevand og kan desuden fungere som køleelementer ved længerevarende strømsvigt. Husk ikke at fylde flasker/beholdere helt op med vand, inden de fryses ned, da de i så fald kan ”sprænge”.